<h1>Om Barbara</h1>

Om Barbara

Jeg er opvokset i Ballum (Skast) og matematisk student fra Tønder Gymnasium. Efter en årrække med studier, arbejde i Danmark og udlandet, kom jeg i 2016 tilbage til Tønder, hvor jeg bor i et dejligt hus sammen med min datter. I vinteren 2020 blev jeg enstemmigt valgt som borgmesterkandidat til KV21.

Jeg kommer fra en politisk interesseret og engageret familie. Min farfar var borgmester i 20 år og var en meget social bevidst og folkelig borgmester, og han så mennesket før systemet og ville alle borgere i kommunen det bedst mulige liv. Han var tilgængelige for borgerne og det skabte tillid og tryghed. Kommunalpolitikere er til for borgerne - ikke omvendt og derfor ser jeg gerne at nærdemokratiet bliver endnu mere tilgængeligt ved at indføre et nemt tilgængeligt borgerforslag tiltag i kommunen.

Jeg er opvokset med socialdemokratiske værdier og principper, hvor fællesskabet, lighed og alle skal med er fundamentet. Alle børn skal have lige muligheder og rettigheder for et godt børneliv.

Inden jeg blev valgt som borgmesterkandidat var jeg aktivt i det organisatoriske i Socialdemokratiet Tønder. Jeg var bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening-Tønder afdeling fra 2016-2021.

Jeg arbejder dedikeret med mit politiske engagement, men jeg prioriterer også en god balance mellem arbejde og fritid. Der skal være tid til familien og vores fritid sammen. Fritiden bruger jeg sammen med min datter og familien. Vi kan lide at være ved strandene i Tønder Kommune, cykle- og gåture, på weekendture og så går min datter til sportsaktiviteter i fritiden. Jeg selv forsøger, at blive lidt bedre til at surfe og så holder jeg af at læse samfundslitteratur og om arkitektur. 

Barbara Krarup Hansen portræt 3
Barbara Krarup Hansen portræt 4

Jeg har boet i Tønder Kommune (Ballum/Tønder) det meste af mit liv. For mig har det været et godt valg at flytte tilbage sammen med min datter, som. vokser op i en by, som er nem at færdes i og med naturen uden for hoveddøren og tæt på alle bedsteforældre. Det giver et godt børneliv, at være tæt på bedsteforældre, som bliver en naturlig del af hverdagen til glæde og gavn for alle. 

Jeg kender Tønder Kommune med de byer, store som små, der er i kommunen. Der er en stor villighed og interesse i, at der skal gøres mere for borgere for at fremtidssikre kommunen, hvilket jeg vil arbejde for hver dag. Tønder Kommune skal være med på de områder og tiltag, der gør kommunen både mere bæredygtig, børnevenlig, grøn, attraktiv og fremtidssikker med hensyn til jobs. Det skal der gøres noget ved, og det vil jeg stå i spidsen for i en kommende kommunalbestyrelse.

Efter at have været i forældrerådet i Nordre Børnehave fra 2016 -2019, og vælger jeg at gå aktivt ind i lokalpolitik for, at ændre forholdene i daginstitutionerne i Tønder Kommune blandt andet.

Jeg vil kontinuerligt arbejde for, at Tønder Kommune er den bedste kommune at være barn og ung i - at skabe et godt børneliv med børnene i fokus. Det skal være godt at vokse op i Tønder Kommune og have en ungdom – og seniorliv længere henne i livet. Regeringen har sammen med støttepartierne indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det giver en bedre pædagogisk og pasningsmuligheder for børnene. Det hilser jeg velkommen.

Vælgere i Tønder Kommune havde i 2021 mulighed for at stemme på en ny socialdemokratisk kvindelig spidskandidat i Tønder Kommune. Jeg blev enstemmigt valgt som borgmesterkandidat på generalforsamlingen 2020.

Jeg er en saglig og faglig socialdemokrat. Jeg vil arbejde for en tydelig vision, som tager afsæt i tryghed og stabilitet for alle borgere. Som er solidarisk, demokratisk, social ansvarlig og retfærdig. Derudover skal erhvervslivet og arbejdsmarkedet være aktive samarbejdspartnere om et proaktivt, bæredygtigt og driftigt erhvervsliv for nuværende og kommende erhverv.

November 2022-

Et veloverstået folketingsvalg 2022 resulterede i 1221 personlige stemmer  -  mange tak for tilliden til dem, der valgte at stemme på mig. Det er omsat til en post som 4.suppleant til folketinget. Jeg blev enstemmigt valgt som folketingskandidat for Tønderkredsen, Sydjyllands Storkreds primo 2022, hvilket jeg fortsat er.

Min historie

Navn: Barbara Krarup Hansen

Civilstand: alenemor, 1 barn

Uddannelse: Cand.Mag. Medievidenskab. Københavns Universitet

Master i Media and Communications, Goldsmiths College, University of London

Organisatorisk partipolitisk arbejde i Socialdemokratiet Tønderkredsen fra 2016

Borgmesterkandidat KV21 

Socialudvalgsforkvinde i Tønder Kommune januar 2022 - 

2.viceborgmester januar 2022 - 

Medlem af den politiske bestyrelse i KIMO Danmark januar 2022 -

Folketingskandidat FV22 i Tønderkredsen - Sydjyllands Storkreds

Altid på børnenes side og mennesket før systemet - nærhed, tryghed og trivsel i en grøn Tønder Kommune